Klimakrisen

Tidspunkt: 3. maj 2023 kl. 16:00
Læsermøde: Den journalistiske dækning af klimakrisen.

 

Onsdag den 3. maj kl. 16:00 i Informations kantine

To af Informations yngre klima medarbejdere, Martin Bahn og Otto Lerche Kristiansen, fortæller om deres arbejde med bladets dækning af klimaområdet og lægger op til en diskussion om klimajournalistikkens formål, rolle og virkemidler.

De vil fra en journalistisk synsvinkel belyse de seneste års udvikling med topmøderne i 2022, f.eks. COP 27 i Sharm el-Sheik om klima samt den seneste FN / IPCC klimarapport fra april 2023. Hvordan tegner billedet af klimaindsatsen sig, når den ses i lyset af den smeltende polaris, megabrande og katastrofale oversvømmelser sammenholdt med de fortsatte investeringer i den ”sorte energisektor” samt en politisk tøven med for alvor at leve op til klimamålene?

Hvad er mediernes rolle og journalistikkens virkemidler i denne sammenhæng, hvis der skal bygges en forståelsesbro om tingenes virkelige (s)tilstand mellem politikere og borgere?

Martin Bahn: Født 1990, uddannet journalist, har arbejdet på Informations siden 2018.

Otto Lerche Kristiansen: Født 1981, uddannet journalist, har tidligere arbejdet på Radio24syv og Zetland. Siden 2016 på information.

Begge dækker de, ofte i samarbejde med andre, klima- og biodiversitetskriserne samt vores forsøg på at minimere deres følger.

NB!!

Kort før mødet den 3. maj måtte Martin Bahn melde afbud på grund af sygdom. I stedet trådte Jørgen Steen Nielsen  til med kort varsel. Stor tak til ham for det.