Læsermøde med Anton Geist

3. september 2023 kl. 11:00

Informations nye redaktionelle chefredaktør, Anton Geist, vil på læsermødet fortælle om og diskutere avisens publicistiske og journalistiske udfordringer.

Hvad er de store journalistiske ambitioner for det lille dagblad Information? Og hvordan skal ambitionerne indfries i en tid, hvor den traditionelle printavis er under pres? 

Anton Geist er for nylig tiltrådt som journalistisk chefredaktør. Han vil fortælle om sine ambitioner på avisens vegne og give eksempler på den slags journalistik, som han mener skal kendetegne Information.

Anton Geist tiltrådte pr. 1. juni i år (2023) en ny stilling som Informations journalistiske chefredaktør. Han har været tilknyttet Information siden 2008, studerede litteraturvidenskab på Københavns Universitet 2001–2007 og sammenlignende litteratur på Ludwig-Maximilians-Universität München 2004–2005. Geist har modtaget Berlingske Journalisters Pris, Prisen for Fremragende Undersøgende Journalistik i aviskategorien og i bogkategorien samt Cavling-prisen 2011 sammen med Ulrik Dahlin for deres afdækning af ”statsløse-sagen”. 

-------------

Mødet afholdes søndag den 3. september kl. 11 - 13 i Informations kantine, St. Kongensgade 40C.

Deltagergebyr, som inkluderer kaffe/te og croissant: 75,- kr. for foreningens medlemmer, 100,- kr. for ikke-medlemmer, unge under uddannelse gratis.

Alle er velkomne.

Tilmelding senest fredag den 1/9 ved klik på knappen herunder.