Den journalistiske dækning af Ukraine - Rusland krigen

Tidspunkt: 26. februar 2023 kl. 11:00

Læsermødet søndag den 26. februar 2023

Med Informations udlandsredaktør Lene Winther.


For et år siden indledte Rusland sin angrebskrig mod Ukraine. Ingen ved, hvordan og hvornår krigen kommer til at ende, men sikkert er, at den kommer til at fylde i medierne i lang tid endnu. Men hvordan dækker Information krigen kritisk fra alle vinkler? Hvordan bevarer man den journalistiske objektivitet i en krig, hvor aggressoren så tydeligt er Rusland? Glemmer medierne deres ansvar for også at gå kritisk til værks over for Ukraines handlinger og historier, der ikke bekræfter skurkebilledet af Rusland?

Lene Winther er Informations udlandsredaktør. Hun har været på avisen siden august 2022 og har før arbejdet som Asien-korrespondent for Berlingske (2018-2022). Hun har tidligere lavet radioprogrammet KinaSnak på det hedengangne Radio24syv (2016-2018), været ansat på DR's udlandsredaktion (2013-2016) og bosat i Shanghai.

26. februar 2023 kl. 11:00